Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Ordenbestemmelser for Kirkegården

  • Kirkegården er åben fra solopgang til solnedgang.
  • Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred.
  • Erhvervsmæssigt arbejde på kirkegården og dens gravsteder må kun udføres på hverdage i tiden mellem kl. 7 og 16.
  • Intet arbejde må udføres på kirkegården og dens gravsteder i gudstjenestetiden.
  • Kirkegårdens tilhørende redskaber, som kan benyttes af gravstedsbrugere, skal efter endt brug straks sættes på plads.
  • Kirkegårdens dige eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes.
  • Kirkegårdens låger skal holdes lukkede.
  • Hunde skal føres i snor, der skal benyttes poser.
  • Færdsel uden for kirkegårdens gange er ikke tilladt.
  • Cykling på kirkegården er ikke tilladt.
  • Kørsel med motorkøretøj på kirkegården må kun foregå i kirkens eller kirkegårdens ærinde eller med menighedsrådets særlige tilladelse.
  • Nummerpæle på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes.
  • Kirkegårdslederen er regulativmæssigt forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred, og til at indberette krænkelser af nærværende ordensbestemmelser til menighedsrådet.
  • Afbrydning af grene, beskadigelse af hegn og beplantninger, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar.
  • Ukrudtbekæmpende kemiske midler må ikke anvendes på kirkegårdsdige, digefod eller på kirkegården - bortset fra de midler, som måtte være godkendt ved Kirkeministeriets cirkulære. Der må ikke anvendes plastic eller lignende materialer som underlag for ralbelægning på gravsteder eller andre arealer.