Har du glemt dit kodeord?

Indtast venligst dit brugernavn eller emailadresse. Instruktioner i nulstilling af kodeord vil blive emailet til dig med det samme.
Nulstil kodeord

Tilbage til loginformular 

Babysalmesang

Se aktuelle nyheder, ændringer, aflysninger mm på Facebooksiden "Babysalmesang Nørresundby kirke"

Nørresundby kirke indbyder til babysalmesang under ledelse af organist Tøkk Sondrup.

Babysalmesang henvender sig til de helt små børn på 3 - 9 måneder, så det er i sagens natur ikke dem selv, der synger! De må medbringe en forælder, bedsteforælder, ung pige eller anden voksen, og sammen synger vi så salmer for børnene, mens vi vugger dem, laver fagter, vifter med tørklæder og meget mere. Vi beder også Fadervor hver gang.

Alle kan være med - også uanset, hvordan man synger! Til babysalmesang er der typisk mange på holdet, der ikke kender salmer og ikke er vant til at komme i kirken. Det er ikke noget problem:-)

Selve babysalmesangen foregår torsdag formiddage. Vi synger i kirken fra kl. 10.30 - 11.15. Derefter er der en kop kaffe/te og et stykke brød i kirkecentret indtil kl. 12.00.

Fire gange om året starter der nye hold. Det er en god idé at tilmelde sig i god tid! Det er muligt at deltage på flere hold.

Holdstart 9. januar 2020. Holdet mødes på følgende datoer: 9/1, 16/1, 23/1, 30/1, 6/2, 13/2, 27/2 og 5/3.

Holdstart 16. april 2020. Holdet mødes på følgende datoer: 16/4, 23/4, 30/4, 7/5, 14/5, 28/5, 4/6 og 11/6.

Holdstart 13. august 2020. Holdet mødes på følgende datoer: 13/8, 20/8, 27/8, 3/9, 10/9, 17/9, 24/ 9 og 1/10.

Holdstart 22. oktober 2020. Holdet mødes på følgende datoer: 22/10, 29/10, 5/11, 12/11, 19/11, 26/11, 3/12, 10/12.

Pris for deltagelse: 100 kr. i alt, som betales den første gang.

Tilmelding med oplysning om barnets navn og fødselsdato, forælders navn, adresse, telefonnummer og evt. e-mail til Tøkk Sondrup på tlf. 20 25 25 14 eller toekk@nrsundbykirke.dk.
Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.